Korets ledere


Dirigent: Ole Jørgensen

Ole Jørgensen har været en aktiv del af den danske musikscene i snart mange år nu. Han har turneret med adskillige projekter, koncerter og workshops i både ind- og udland. Han besidder en energi og en udstråling, som smitter af på alle, der arbejder sammen med ham.

Han har sunget sammen med mange kendte solister som f.eks. Julie Steincke, Silas Holst, Lene Siel, Lisa Rommeé, Zindy, Trine Jepsen, Jesper Lundgaard, Etta Cameron, Lillian Bouté, Birgitte Frieboe, Mirja Kennedy, Jakob Haugaard m. fl. Han mestrer genrer fra musicals over gospel til pop, viser og evergreens.

Udover flere CD-udgivelser har Ole også prøvet kræfter med et soloshow “Ole Jørgensen in Concert”, der er blevet vist på TV flere gange. Se mere på www.olejoergensen.dk.

 

 


Pianist: Kristian Enevoldsen

Koret akkompagneres af klaver ved pianist, Kristian Enevoldsen, der i fællesskab med Ole udgør et særdeles professionelt team. Kristian har været korets faste pianist og korleder siden 2010.

Kristian Enevoldsen spiller og har spillet i en lang række musikalske sammenhænge bl.a. med Etta Cameron, Marie-Carmen Koppel, Lars Bom, Lotte Andersen, Marie Bergman og mange flere. Kristian er også en del af trioen Brask, Graae & Enevoldsen, der jævnligt kan høres i radioen. Trioen afholder blandt andet intimkoncerter i folks dagligstuer. Se mere på www.andersgraae.dk

Kristian har en diplomuddannelse fra Det Jyske Musikkonservatorium.

Comments are closed.


Ole Jørgensen


Kristian Enevoldsen