Gå til vores videotek og få en lille forsmag på, hvad der venter dig, hvis du booker Bless The Day til din næste koncert.
For første gang i korets snart 20-årige historie optræder Bless The Day ved en koncert i Brejning Kirke. Vi glæder os til at give byens koncertdeltagere en humørfyldt oplevelse med masser af sprudlende gospelrytmer. Publikum får rørt både sang- og lattermusklerne, ligesom koret vil levere nogle af sine fine ballader, der giver ro og plads til eftertænksomhed.
Kl. 19.30 - 20.30
Entré: Kr. 50,-
Bless The Day er inviteret til at bidrage til Nørremarkskirkens musikgudstjeneste, der afholdes i forbindelse med St. Bededag.
Vi glæder os til at skabe gode musikalske oplevelser og tid til eftertanke.
Kl. 19.30
Åben for alle.
Sommergospelkoncerten i Løget Kirke er en populær tradition, hvor Bless The Day sætter punktum for forårssæsonen med en humørfyldt og festlig koncert. Udover de sprudlende gospelsange byder koncerten på fællessang og nogle af de skønne danske sommersange.
Løget Kirke, Vejle
Kl. 19.30
Dette er et privat arrangement, der er lukket for publikum udefra.
Et spændende arrangement med koncert og fællessang.
Arrangementet starter kl. 14.30 og slutter kl. 16.30. Der severes kaffe og kage.
Entré: Kr. 100,-
Følg linket for at komme til billetsalget >>
Arrangør: Lillebæltsværftets Venneforening
Nørremarkskirken er Bless The Days faste øvebase. I år er kirken og koret gået sammen om at arrangere et julegospelkoncert, der med sikkerhed får julestemningen til at gå fra 0 til 100 på bare nogle få taktslag. Kom og syng julen ind og lyt til de mange skønne juleballader, salmer og rytmiske gospelsange. Det bliver en fest.
Entré: Kr. 75,-, hvoraf kr. 25 går til kirkens julehjælp.
Billetsalg starter ca. 1. oktober her på siden.
Kom og vær med til en af Vejles yndede juletraditioner - nemlig julegospelkoncerten i Sct. Nicolai Kirke. Vi glæder os til at levere endnu en stemningsfuld koncert.
Rock med på de glade gospelrytmer og giv dig hen til de skønne ballader.
Entré: Kr. 75,- hvoraf kr. 25 går til kirkens julehjælp.
Billetsalget sættes i gang omkring den 1. oktober her på siden.
Julekoncerten på Koldinghus er altid et besøg værd. Slottets smukke kirkerum danner den perfekte ramme om korets varierende repertoire af julesalmer og vuggende gospelsange.
Billetsalg via Koldinghus. Link uploades her på siden, når billetsalget åbner.
Der afholdes to koncerter:
1) Kl. 14.00
2) Kl. 16.00
Julekoncerten på Koldinghus er altid et besøg værd. Slottets smukke kirkerum danner den perfekte ramme om korets varierende repertoire af julesalmer og vuggende gospelsange.
Billetsalg via Koldinghus. Link uploades her på siden, når billetsalget åbner.
Der afholdes to koncerter:
1) Kl. 14.00
2) Kl. 16.00

Ønsker du at booke koret til en koncert eller et privat arrangement?
Du har mulighed for at booke Bless The Day til en gospelkoncert eller som et indslag i et større arrangement, hvor der er behov for at få publikum op af stolene. Til en koncert stiller vi typisk med 40 til 50 korsangere, og en koncert varer fra 40 til 70 minutter - alt efter, hvad der passer ind i dit arrangement.
Uanset om du booker os til en koncert, en workshop, en gudstjeneste, et firmaarrangement, en kirkekoncert eller lignende, er Bless The Day altid garant for et festligt og sprudlende indslag.
Hør koret synge "Lean on me" til en streamet koncert i 2020
I månederne op til jul i 2020 måtte Bless The Day på lige fod med alle øvrige udøvende kunstnere aflyse hele rækken af julekoncerter pga. Covid-19. Heldigvis kunne vi streame en koncert til glæde for vores følgere på Facebook og det blev en god oplevelse for både publikum og kor - selvom alt var online.
Her kan du høre et af de numre, der blev sunget til koncerten. Det er Lean on me, der fik en ganske særlig betydning for mange i en tid, hvor vi alle havde brug for nogen at læne os op ad.
Koncerten foregik siddende med 2 meters afstand jf. de daværende Corona-forskrifter.

Vil du vide mere om Bless The Day?
Her kan du læse lidt mere om korets 15-årige historie, ligesom du kan blive klogere på vores ambitioner og værdier.

Vores professionelle korledere
Koret ledes af dirigent Ole Jørgensen og pianist Jesper Bauder. Begge er professionelle udøvere med stor musikalsk erfaring.

Vi respekterer hinandens forskelligheder og nyder hinandens selskab. Harmoni er korets rygrad – uden harmoni kan vi ikke skabe frydefulde øjeblikke for publikum og for os selv.

Bless The Day er et forpligtende fællesskab, hvor man ikke bare kommer for at passe sin stemme, men hvor man engagerer sig og selv bidrager til et lærerigt, respektfuldt, sjovt og inkluderende fællesskab.

Humør afspejles også i vores klang og lyser ud af os, når vi står over for et publikum. Humør er et helt afgørende krydderi, når vi skal skabe begejstring og stemning til en koncert.