Skip to the content

Pressetekst

Koncertarrangører er velkommen til at kopiere hele eller dele af nedenstående tekst, der kan benyttes i forbindelse med markedsføring af aftalte koncerter med Bless The Day:


Bless the Day – det sprudlende gospelkor fra Vejle – forener flere end 60 glade korsangere og dermed en bred vifte af stemmer til en harmonisk og humørfyldt enhed. Korets repertoire spænder vidt og omfatter alt fra energifyldte gospelrytmer til rørende ballader.

Gospelkoret optræder med stort nærvær og inddrager gerne publikum aktivt i sine koncerter. Ingen går fra en Bless The Day-koncert uden at blive berørt – enten musikalsk eller følelsesmæssigt. Helt sikkert er det, at alle forlader en gospelkoncert med Bless The Day i højt humør.

Koret ledes af det professionelle korlederteam bestående af dirigent Ole Jørgensen og pianist Jesper Bauder. Begge arbejder professionelt med kor, musik og entertainment. Korledernes dedikation til musikken og evnen til at skabe en forbindelse med publikum gør Bless the Day til et meget efterspurgt gospelkor i hele regionen.

Bless The Day er et forpligtende fællesskab båret af værdierne: Harmoni, Holdånd og Humør. Værdierne udleves i korets sociale samvær og musikalske udvikling, men kommer også godt og grundigt ud over scenekanten, når koret giver koncert.

blesstheday.dk

Vil du vide mere?

Så kontakt booker Anita Skjødt eller gå til kontaktsiden, hvor du kan finde kontaktdata på korets bestyrelsesmedlemmer.